Hvordan foregår en offentlig steining av et menneske?

Hvordan foregår en offentlig steining av et menneske?

Fra SIANs samarbeidsorganisasjon SIAD (Stopp islamiseringen av Danmark) gjengir vi en realistisk skildring av hvordan man i islamske stater steiner kvinner. Kvinner drepes av deres fedre, onkler, brødre eller sønner hvis det er den minste mistanke til deres dyd. Vi gjengir den grufulle beretningen (på dansk).

Man graver et dybt hul i jorden på den lokale fodboldbane, man tager en 30-årig kvinde der er snørret sammen med reb, fra fødderne og op til skulderen. Som en anden stakitspole bliver hun i lodret position sænket ned i hullet, kun hendes nakke og hoved er synlige over jorden.

Når ordren bliver givet, smider en mand en knytnævestor sten mod hendes fremstikkende hoved. Stenen rammer hende med en dump lyd. Hun skriger i smerte og blodet strømmer ned af hendes ansigt.

En anden mand samler en sten op kaster den og snitter hendes hoved, og en lodret stribe af blod begynder at løbe ned af kinden.

Hun græder og skriger i frygtelige smerter, og da alle kan deltage, er der en tilskuer i teenage-alderen der forsøger sig, men rammer ved siden af. En anden tager sigte og og kaster stenen med stor kraft. Stenen rammer sit mål, hendes pande. Hun skriger og græder igen, og beder højlydt om nåde. Hun har nu fået slået et dybt hul i panden. Blodet sprøjter ud, ned over hendes øjne, næse mund og ned på jorden.

Hun skriger igen om nåde, men nytteløst. Minutterne går og bliver til en time på grund af de mange forbiere, næsten forbiere, snit og pletskud. En anden tilskuer kaster med fuld kraft en sten efter hende. Stenen rammer hende lige på næseryggen med et smask, Hun skriger igen og igen.. Denne gang kommer blodet både ude og inde fra næsen. Næseryggen er højst sandsynlig brækket, hvilket uvilkårligt vil få næsen til også at bløde inde fra næseboerne.

Som man kan forestille sig, er hendes sår nu meget alvorlige, er hendes skrig knapt så højlydte som før, og hendes tårer hjælper med at vaske noget af blodet væk fra kinderne.

På grund af blodet, er hendes syn nu fuldstændigt forsvundet. Igen blir' hun ramt af en sten.

Et stykke af hendes kød bliver synligt, nej, åh nej, det kan da ikke være hendes øjeæble. Det er så blodigt at man dårligt kan se hvad det er.

På nuværende tidpunkt er hele hendes ansigt dækket af blod og jorden foran hende. Man kan stadig høre hendes stønnende lyde. Tiden går, mens steningen af hende fortsætter. Det bliver vanskeligere og vanskeligere at høre de lyde der kommer fra hende. Ansigtet bliver mere og mere uigenkendeligt. Køddet hænger som fars ned fra hendes ansigt, bare mere blodigt. Som det er nu, har hun faktisk ikke noget ansigt, kun en blodig masse, hvor det engang har været.

Hendes hoved er nu faldet forover. På dette tidpunkt udløser enhver sten der rammer hende et strøm af blod. Hun siger ikke noget mere. Det sidste sten-bombardement stoppede hende. Der er gået to timer nu.. De islamiske autoriteter chekker hendes puls. Den slår stadig, men meget svagt, på grund af det kollosale blodtab. Et stykke kød falder af hendes ansigt, men steningen fortsætter.

Tilsidst kommer døden, og med døden kommer befrielsen. Hendes lig bliver efterladt i hullet i nogle få timer, så tilskuerne rigtigt kan se det, for dette er en offentlig advarsel til alle muslimske kvinder, der har tænkt sig at begå ægteskabsbrud.

Derefter får hendes far og familie tilladelse til at grave hende fri af hullet. Hendes ansigtskød der ligger spredt rundt om hullet bliver samlet, og da hun ikke længere har noget ansigt, blever det puttet ind foran i hendes hovedskal, der derefter bliver rullet ind i gaze.

Nu, kære læsere, forestil jer det er jeres mor, jeres datter, jeres søster, ja du kan endda forestille dig at det er dig selv.

Dette er den skæbne der var i vente for Amina Lawal fra Bakori.

Sharia-domstolen i staten Katsina i Nigeria fandt hende skyldig i ægteskabsbrud. Hendes 8 måneder gamle datter var beviset, og sådan en død var hende vis, hvis ikke internationale protester – både til Nigerias Nationale Regering, og lokalstyret i Bakori provinsen – havde stoppet denne galskab. Hendes kæreste blev erklæret ikke-skyldig og løsladt. DNA beviser accepteres ikke i Islam, men mindst 4 vidner med et uplettet omdømme og troværdig karakter skal bevidne den faktiske indtrængen under samlejet for at dømme ham. Man kunne så spørge om hvem der har samleje foran 4 vidner.

Man kunne også spørge om man kan karakterisere 4 mænd der sidder og kigger på at andre har samleje i det hele taget kan siges at have et uplettet omdømme og troværdig karakter ...

Dette er selvfølgelig ikke nogen helt almindelig domstol, hverken traditionel, kulturel eller på anden måde. Nej, men dette er en lovlig Islamisk domstol, med lovlige Islamiske dommere og lovlige Islamiske embedsmænd, i den lovlige Islamiske stat Bakori i det nordlige Nigeria.

En stat med en lovlig regering, valgt på demokratisk vis af de muslimske borgere i staten. Dette er den frygtelige sandhed som tusinde af ord og protestaktioner ikke på nogen måde kan lave om på.

Ssh læsere, hørte I det? Lyt meget omhyggeligt efter.

Kan I høre den tordnende tavshed af 1.2 mia. Muslimer verden over, der gør sig alle mulige anstrengelser for ligeså stille og roligt at lade som om de ikke ved det.

Men de sidste 5/6 dele af verdens befolkning, (1,5 mia. kristne, 1,1 mia. taoister, 1 mia. hinduer, 700 mil. budhister og andre) kan gøre noget for at stoppe dette barbari fra det 7. århundredes Arabien.

Vi ikke-muslimer må gå sammen og stoppe denne ondskab, det ikke eksistere.

Artikkelen er hentet fra Islamist.dk – Vidensdatabase & Debat.

SIANs internettredaksjon
Observatør